Hænderne fulde: Håndværksfagene i Hvidovre mærker presset fra manglen på arbejdskraft
Hænderne fulde: Håndværksfagene i Hvidovre mærker presset fra manglen på arbejdskraft
I Hvidovre – som i resten af landet – er der travlhed i håndværksfagene. Nye boliger skyder op, ældre bygninger skal renoveres, og grønne energiløsninger kræver både elektrikere, tømrere og VVS’ere. Men samtidig er der færre hænder til at løfte opgaverne. Manglen på faglært arbejdskraft mærkes tydeligt, og det sætter både tempoet og planlægningen under pres.
En kommune i vækst – og et stigende behov
Hvidovre er en del af hovedstadsområdet, hvor bygge- og anlægsaktiviteten har været høj i flere år. Nye boligområder, modernisering af skoler og institutioner samt energirenoveringer betyder, at efterspørgslen på håndværkere er konstant. Samtidig er mange af de erfarne fagfolk på vej på pension, og der er ikke nok unge, der vælger en erhvervsuddannelse til at dække behovet.
Ifølge landsdækkende analyser fra blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Byggeri forventes manglen på faglærte at vokse i de kommende år. Det gælder især inden for byggeri, el og VVS – fag, der spiller en central rolle i den grønne omstilling.
Udfordringer i hverdagen
For mange lokale håndværkere betyder manglen på kolleger, at arbejdsdagene bliver længere, og at planlægningen skal være mere fleksibel. Projekter kan blive forsinkede, og kunder må væbne sig med tålmodighed. Samtidig oplever nogle virksomheder, at de må sige nej til opgaver, fordi de simpelthen ikke kan skaffe folk nok.
Det er ikke kun et spørgsmål om travlhed, men også om kvalitet og sikkerhed. Når der er pres på, bliver det ekstra vigtigt at fastholde fokus på ordentligt håndværk og gode arbejdsvilkår – både for at sikre resultaterne og for at gøre fagene attraktive for nye generationer.
Læs også:
Uddannelse og rekruttering som nøgle
En del af løsningen ligger i at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. I Hvidovre og omegn samarbejder flere uddannelsesinstitutioner med lokale virksomheder om praktikpladser og introduktionsforløb, der skal give eleverne et realistisk billede af, hvad håndværksfagene indebærer.
Derudover arbejdes der nationalt på at styrke erhvervsuddannelsernes image. Mange unge og deres forældre forbinder stadig gymnasiet med “den sikre vej”, men virkeligheden er, at faglærte i dag har gode jobmuligheder, stabile indkomster og mulighed for at specialisere sig i teknologiske og bæredygtige løsninger.
Den grønne omstilling som drivkraft
Den grønne omstilling skaber både udfordringer og muligheder for håndværksfagene. Nye krav til energieffektivitet, solceller, varmepumper og bæredygtige materialer betyder, at der er brug for opdateret viden og nye kompetencer. Det stiller krav til efteruddannelse og til samarbejde på tværs af faggrupper.
For Hvidovre – med sin blanding af ældre boligområder og nyere byggeri – er potentialet stort. Mange huse kan energirenoveres, og kommunale bygninger kan opgraderes med moderne løsninger. Men det kræver, at der er hænder nok til at udføre arbejdet.
Et fælles ansvar
Manglen på arbejdskraft i håndværksfagene er ikke et problem, der kan løses fra den ene dag til den anden. Det kræver en fælles indsats fra uddannelsesinstitutioner, virksomheder, politikere og borgere. Hvis flere unge får øjnene op for de mange muligheder i fagene, og hvis erfarne håndværkere får gode vilkår for at blive længere på arbejdsmarkedet, kan presset lettes.
For nu må mange i Hvidovre dog fortsat jonglere med fyldte ordrebøger og stramme tidsplaner. Hænderne er fulde – og det ser ud til, at de bliver det et godt stykke tid endnu.
Læs også:
